Mit navn er Trine og jeg læser kandidatuddannelsen Bioinformatik og System Biologi på DTU. Mit valg af uddannelse afspejler min passion for matematik og biologi, hvilket også er de fag, som jeg underviser i. Jeg er en stille og rolig pige med god tålmodighed og altid et smil på læben. Jeg er venlig og imødekommende, men også ambitiøs og god til at stille krav til mig selv. Jeg har altid gået meget op i min skolegang og kan godt lide at studere. I min fritid læser jeg bøger, løber og bager. Jeg har desuden gået til ridning i mange år.
Som underviser ønsker jeg at skabe et trygt og lærerigt miljø, hvor der ikke findes dumme spørgsmål. Jeg ønsker, at skabe et miljø, hvor eleven tør stille spørgsmål, bede om at få tingene forklaret igen og ja, bare være sig selv. Jeg vil tage udgangspunkt i hvordan eleven lærer bedst, samt observere og se hvad jeg synes fungerer godt. Selv lærer jeg bedst ved gentagelser og eksempler og det er derfor noget jeg bruger meget i min undervisning.
For mig gælder det om, at alle får den bedst mulige oplevelse gennem forløbet. Derfor vægtes kommunikation højt og jeg ønsker gennem hele forløbet at forventningsafstemme. Derudover modtager jeg med glæde feedback.
Jeg har gennem mange års skolegang haft mange forskellige hjælpelærer og ved hvor stor en forskel, det kan gøre for ens læring. Jeg ønsker nu selv at lære fra mig og bidrage til at elever, som har brug for hjælp, får den støtte de har brug for. Desuden ønsker jeg at bidrage til, at elever oplever den succesoplevelse det er, at lære og forstå et nyt emne, som man har kæmpet med.
Jeg har tidligere arbejdet med børn i klassetrinene 0-8 klasse og kan selv tydeligt huske, hvordan det var at gå på gymnasiet. Jeg føler mig derfor godt rustet til at undervise på de forskellige niveauer.
Jeg glæder mig til at komme i gang :)