Som underviser går jeg meget op i at skabe gode og trygge undervisningsrammer for den enkelte elev. Dette gør jeg b.la. ved at spørge ind til den enkeltes erfaring med bestemte læringsmetoder, således jeg kan tilpasse undervisningen til den enkelte. Motivation er altafgørende for et godt læringsmiljø, og derfor er humor en vigtig del af min læringstilgang.
Humor og dialogen er de to vigtigste punkter i forhold til at skabe en god relation til den enkelte elev. Jeg har tidligere hjulpet mange af mine medstuderende på forskellige niveauer med fagligt stof og fået god respons på dette.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at formidle fagligt stof til børn og unge samt give dem succesoplevelser i forbindelse med deres læring. Jeg er selv meget nørdet inden for mange områder, og min egen glæde ved undervisning, håber jeg at kunne videregive til andre.
Som person er jeg meget udadvendt og socialt anlagt. Jeg elsker at være sammen med venner og familie og befinder mig godt i sociale kontekster. Jeg har gået på sportshøjskole i 1,5 år, hvor jeg dyrker crossfit på et rimelig højt niveau. Jeg elsker sport og går altid 100 % ind i det, jeg sætter mig for.