Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Holger og til daglig er jeg i gang med en HHX-uddannelse. Jeg er en meget udadvendt person, som elsker at være sammen med andre og hjælpe, hvor jeg kan. På min skole hjælper jeg ofte mine medstuderende med lektier, især når de har svært ved at forstå stoffet. Jeg har tidligere haft Fransk, og jeg har erfaring med at arbejde med andre, hvilket har lært mig at kommunikere respektfuldt og tydeligt.
Som underviser lægger jeg vægt på at skabe en tryg og positiv læringsoplevelse, hvor eleverne tør stille spørgsmål og udforske stoffet i deres eget tempo. Jeg forsøger altid at forklare tingene på en måde, der giver mening for den enkelte, så det bliver lettere at forstå og huske.
I min fritid kan jeg godt lide at træne og være sammen med mine venner.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!