Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Sebastian. Jeg læser i øjeblikket erhvervsjura og erhvervsøkonomi på SDU i Odense. Jeg er en delvist udadvendt person, som trives godt i de fleste sociale og faglige sammenhænge. Efter skole træner jeg kampsport og wakeboarder.
Min undervisningserfaring stammer primært fra mit arbejde i JAGGER/OTTO/RITTA, hvor jeg har oplært mange medarbejdere og ledere. Her lærte jeg, at den bedste undervisning sker ved at skabe tryghed mellem underviser og elev og ved tydeligt at signalere, at der ikke findes dumme spørgsmål. Jeg var fleksibel og gjorde det klart for dem, jeg oplærte, at de altid kunne kontakte mig, hvis der opstod nye spørgsmål eller udfordringer på arbejdspladsen.
Derudover har jeg flere gange hjulpet til i lektiecaféen på Gladsaxe Gymnasium, hvor jeg kunne dele min faglige interesse og begejstring med eleverne.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg selv har haft dygtige lærere, som gjorde undervisningen overskuelig og engagerende. Den samme energi vil jeg gerne give videre.