Hej og velkommen til min profil!
Jeg er en rolig, tålmodig og imødekommende person, som trives med at hjælpe andre og skabe et trygt læringsmiljø, hvor eleven føler sig set, hørt og taget seriøst. Som underviser lægger jeg vægt på at møde eleven i øjenhøjde og tilpasse undervisningen til den enkeltes behov, niveau og læringsstil. Jeg tror på, at motivation og faglig udvikling hænger tæt sammen, og derfor forsøger jeg at gøre undervisningen både overskuelig, varieret og relevant for den specifikke elev. Jeg gør mig også særligt umage for at give plads til spørgsmål og fejl, fordi jeg mener, at det skal være trygt at lære og udvikle sig.
Jeg arbejder til daglig i en børnehave, hvor jeg opbygger erfaring inden for det pædagogiske område. Jeg er samtidig vokset op med en mor, der er pædagog, og har gennem min opvækst fået en naturlig interesse for pædagogik, psykologi og menneskers trivsel. Jeg har altid været glad for at lære fra mig og har ofte hjulpet mine kusiner og venner med skolearbejdet.
Gennem min egen skolegang har jeg ofte været typen der tog initiativ i gruppearbejdet og har naturligt påtaget mig en rolle, hvor jeg hjælper og støtter mine klassekammerater, fordi det føles meget meningsfuldt for mig.
Mine stærkeste faglige kompetencer ligger især inden for dansk, engelsk, religion og billedkunst, som har været blandt de fag, jeg har interesseret mig mest for gennem min skoletid. Jeg vil derfor også gøre mig umage for at lære fra mig med en metode der kan vække størst mulig interesse og motivation for eleven, da det er min erfaring at dette resulterer i størst mulig faglig udvikling. Jeg mener desuden at jeg er god til at forklare ting på en rolig og forståelig måde og til at bryde større eller svære opgaver ned i mindre dele, så de bliver mere overskuelige.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en positiv forskel for elever og være med til at styrke både deres faglige kunnen og deres selvtillid. Jeg ved selv, hvor stor en forskel det kan gøre at have en person, der er tålmodig, støttende og tror på én, og det er netop den rolle, jeg ønsker at udfylde for mine elever.
Som person er jeg omsorgsfuld, ansvarsbevidst og nysgerrig. I min fritid elsker jeg at være kreativ gennem tegning, maling, madlavning og bagning, og jeg nyder også at være udendørs på lange gå- og cykelture. Jeg håber at kunne skabe et positivt læringsrum, hvor eleven både udvikler sig fagligt og får større tro på egne evner.