Jeg er bachelorstuderende på uddannelsesvidenskab, hvilket passer perfekt til mig, da jeg brænder lige så meget for at lære, som jeg brænder for at skabe læring for andre.
Jeg er vild med udfordringer, især når det kommer til arbejdet med opgaver. Min stærke side er at kombinere logisk og abstrakt tænkning og som lektiehjælper prøve at gøre komplekse koncepter forståelige. Dette gør jeg med en forståelse for, at alle lærer forskelligt og har forskellige styrker og svagheder.
Folkeskolen og gymnasiet handler ikke blot om at uddanne sig til bestemte jobs eller karrierer. Det handler mindst lige så meget om at skabe og udvikle sig selv som person. Derfor er det vigtigt, at man ikke tager skoletiden for givet, selv om det kan være svært.
Jeg har tidligere bøvlet rigtig meget med motivation i mine år som teenager, hvor jeg havde svært ved at finde min plads i både skole og i sociale arenaer. Dette ændrede sig meget, da jeg på gymnasiet faldt for det faglige og vidste jeg skulle på universitetet. Derfor er jeg lektiehjælper ved GoTutor!
Jeg er en rolig, men motiveret person, som er ansvarlig og god til at lytte. Mine fritidsinteresser er at lave god mad, træne i fitness og gå ture med kæresten.