Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en glad og udadvendt pige, der elsker at lære fra sig. Jeg har lige nu sabbatår efter min HTX-uddannelse, hvilket jeg gerne vil bruge til at hjælpe elever med det faglige. Det ligger mig meget naturligt at hjælpe andre, og jeg ser det som en god mulighed at være online underviser, da jeg lige nu bor nogle måneder i Spanien.
Jeg er en meget struktureret pige med en rigtig talhjerne, og har også i flere år hjulpet bl.a. min lillesøster med matematik gennem folkeskolen.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg selv modtog undervisning på denne måde i engelsk i folkeskolen, og det var den bedste hjælp til at komme igennem og bestå det. Det har inspireret mig til selv at være underviser, da jeg gerne vil give den mulighed jeg fik videre til andre, som står i samme position som jeg gjorde dengang.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!