Hej!
Jeg er en pige på 18 år, som til dagligt går på gymnasiet. Jeg er en meget udadvendt og smilende person, som altid står klar til at hjælpe hvis der er brug for det. I min fritid har jeg gennem tiden gået til mange ting, såsom fodbold, håndbold, svømning, ridning, gymnastik og volleyball. Jeg elsker at sejle og generelt være udenfor, men ellers holder jeg også meget af at slappe af og hygge med min familie eller venner, eller sætte mig med en god bog.
Jeg både taler og skriver flydende på dansk, engelsk og polsk, og har derfor kompetencerne til at undervise i dansk og engelsk. Derudover har jeg stor interesse inden for fagene historie, geografi og idræt. Ud over det kan jeg også undervise i matematik. Jeg har været tutor på mit gymnasie gennem de 2,5 år jeg har gået der, og har dermed erfaring derfra også.
Jeg er lektiehjælper, da jeg rigtig gerne vil være med til at hjælpe andre på rette vej i skolen, da jeg ved hvor svært det kan være en gang i mellem. Derfor vil jeg gerne være med til at give en hjælpende hånd, og vil gerne dele ud af den viden jeg har, og er kun glad for, at det kan være med til at hjælpe andre på vej.
Jeg glæder mig til at møde dig!