Hej! Jeg hedder Nora, og jeg er i gang med min kandidat i engelsk på Københavns Universitet.
Når jeg ikke studerer, kan jeg godt lide at læse skønlitteratur, skrive mit eget, spille computerspil og selvfølgelig hygge mig med mine venner. Jeg er også vild med teater og musicals.
Jeg har boet fire år i Holland, hvor jeg fik meget erfaring i at bruge engelsk i dagligdagen. På grund af det internationale miljø, jeg befandt mig i, fik jeg også erfaring i at tale med folk, der selv er på forskellige niveauer og har diverse udfordringer med engelsk.
Jeg har prøvet at undervise på flere forskellige måder, både som privat tutor og til kurser for andre studerende. Gennem min erfaring, har jeg lært, hvor vigtig god feedback er, både til at pege eleven i en retning, hvor de kan forbedre sig, og til at motivere dem til at ville lære. Jeg synes frem for alt, at den vigtigste del af at hjælpe nogen med at lære er, at de selv nyder det. Hvilket selvfølgelig involvere at finde sjove læremidler.