Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lilly og jeg er i gang med en STX-uddannelse på Aalborghus Gymnasium, hvor jeg har studieretningen Biologi A/Kemi B. I min fritid elsker jeg at lave kreative projekter, for eksempel hækling eller strik. Jeg elsker dyr og har selv 5 kæledyr. Jeg har tidligere arbejdet i SuperBrugsen, hvor jeg primært sad bag kassen.
Som underviser vil jeg bestræbe mig på at tilpasse undervisningen til den enkelte elev, fordi vi alle lærer forskelligt. Nogle lærer bedst med opgaver, hvor andre lærer mere ved dybdegående forklaringer, og andre har brug for praktiske eksempler. Jeg vil møde eleverne der hvor de er og bygge undervisningen op derfra. Derudover vil jeg møde alle elever med tålmodighed og respekt. Jeg ved, hvor svært det nogle gange kan være, og jeg vil derfor hjælpe eleverne med at få den succesoplevelse man får, når man endelig forstår det.
Jeg glæder mig til at møde dig!