Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Olivia og jeg er en social og imødekommende person, som rigtig godt kan lide at arbejde sammen med andre og hjælpe dem med at udvikle sig. Jeg er udadvendt og lægger stor vægt på at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lave fejl. Jeg mener, at man lærer bedst, når man føler sig tryg og ikke er bange for at prøve sig frem.
Når jeg hjælper andre er jeg tålmodig, motiverende og god til at forklare ting på en enkel og forståelig måde. I min folkeskole hjalp jeg blandt andet min matematiklærer med at forklare opgaver for klassen, når nogle af eleverne havde svært ved at forstå hans forklaringer. Det lærte mig, hvor vigtigt det er at kunne forklare det samme på forskellige måder og tilpasse sin forklaring til den enkelte person.
Jeg har gået på Gentofte Skole fra 0.-9. klasse og derefter på Sportsefterskolen Sjælsølund. Mit år på efterskole gav mig mulighed for at møde mange forskellige mennesker og har gjort mig endnu mere åben og god til at samarbejde med andre.
Fagligt har jeg altid været engageret i skolen og afsluttede folkeskolen med et gennemsnit på 11,5. Gennem min skolegang har jeg ofte hjulpet klassekammerater, som enten havde faglige udfordringer eller blot havde brug for en anden forklaring for at forstå opgaverne. Det jeg især synes er motiverende, er at se når noget der først virker svært, pludselig giver mening for en anden.
Som tutor vil jeg derfor gøre mit bedste for, at dit barn både bliver fagligt dygtigere og får mere selvtillid i forhold til skolen.