Hej, mit navn er Emilia, velkommen til min underviserprofil!
Som person er jeg utrolig udadvendt, smilende og initiativrig. Jeg brænder for at hjælpe og gøre en forskel for andre. Udover det, øger det også mine kompetencer at lære fra mig. Gennem min uddanelse, har jeg erfaret at man kan lære på en tonsvis af måder, hvilket jeg ser som en fordel - så kan man tilrettelægge undervisningen på den mest optimale måde for eleven.
Jeg er som lektiehjælper rolig, tålmodig, struktureret samt motiverende for min elev. Mit ønske er, at min elev synes det er sjovt til vores lektietimer, men samtidig stadig seriøst og arbejdsomt. Ros er noget jeg gør meget brug af, da det i min optik giver eleven mere blod på tanden til det næste skridt. Jeg vil presse min elev, i de situationer jeg ved de kan, men selvfølgelig hjælpe dem når det behøves. Ydermere, går jeg meget op i at eleven er informeret og derved indforstået med hvad der skal ske, både i forhold til hvornår og hvordan, så de ikke bliver overrasket.
Jeg sætter en dyd i at skabe en god og tryg relation med min elev, så eleven føler sig tilpas under hele forløbet og derved skaber vi de bedste resultater sammen.
"Man lærer af sine fejl" det er et meget vigtigt motto for mig, i en læringsprocess. At fejle, er på ingen måde negativt, men blot et bump på vejen til at blive endnu bedre.