Hejsa!
Mit navn er Sofus, jeg er 20 år gammel.
Jeg ville beskrive mig som en aktiv, humoristisk og til tider klog ung mand.
Lige nu er jeg bosiddende i Frankrig, hvor jeg arbejder som Au-Pair. Jeg arbejder med 3 drenge: 7, 9 & 11 år. Jeg henter dem, laver mad, og hjælper med deres skolegang.
Jeg har altid været den der hjalp mine venner i skolen, det være afleveringer, eller bare undervisningen i det hele taget. Jeg er kvik og skarp, men heldigvis uden at være bedrevidende. Selvom jeg er en seriøs person, vil jeg søge, at tilføre undervisningen et underholdende element, ved at skabe en god relation til dig. Jeg har altid haft et godt socialt liv, og jeg er sikker på at vi kan komme godt ud af det med hinanden.
Udover dette har jeg skullet forbedre mine pædagogiske evner her i Frankrig, da den mindste dreng har ADHD, det kræver tålmodighed og omsorg.
Her er lidt om mig som person:
Jeg elsker alt der hedder kultur, det gælder f.eks. litteratur, musik, nogle gange kunst, og en god film.
Jeg er meget interesseret i politik, og kommer nok til at søge ind på journalisthøjskolen, hvis ikke det bliver psykologi.
I min fritid hernede klatrer jeg, lærer fransk, og går i musikhuset, hvis altså ikke jeg er sammen med de venner, som jeg har fået hernede.
Jeg håber at du vil være klar på at lære sammen med mig!
Vi ses!