Hej, og velkommen til min profil!
Mit navn er Eda, og jeg læser til lærer, fordi jeg elsker at gøre en forskel for børn og unge. For mig handler undervisning ikke kun om at lære pensum. Det handler om at skabe selvtillid, motivation og glæden ved at lære. Når en elev oplever succes, vokser både lysten til at lære og troen på egne evner, og det er netop den udvikling, jeg vil være en del af.
Jeg ved, at alle børn lærer forskelligt. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i den enkelte elevs behov, styrker og udfordringer. Min undervisning er rolig, struktureret og tilpasset den enkelte. Det har jeg stor erfaring med eftersom et af mit hovedfag på min uddannelse er Specialpædagogik.
Som person beskriver andre mig som imødekommende og ansvarsbevidst. Jeg går op i at skabe en god relation til både eleven og familien, fordi et godt samarbejde er med til at skabe de bedste rammer for læring. For mig er det vigtigt, at både forældre og elev føler sig trygge og oplever, at der er en klar plan og en positiv udvikling.
Hvis I vælger mig som underviser, får I en engageret lærer, der ikke kun fokuserer på det faglige, men også på at styrke elevens motivation, selvtillid og lyst til at lære. Jeg glæder mig til at hjælpe jeres barn med at nå sine mål og skabe gode oplevelser med læring.