Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Nadia og jeg er i gang med at afholde mit 3. sabbatår, efter jeg blev student på gymnasiet i 2023. Siden da har jeg rejst, oplevet og arbejdet. Til dagligt arbejder jeg med handicappede, og det holder jeg rigtig meget af.
Jeg elsker at være kreativ og bruge min tid på b.la. at strikke, sy eller andet - det giver mig enormt meget ro.
Som person er jeg nede på jorden, imødekommende og nærværende. Jeg er god til at læse rummet, og mærke hvordan andre mennesker har det. Det er b.la. en pædagogisk metode, som jeg vil tilgå som lektiehjælper.
Jeg er motiveret til at være lektiehjælper, fordi jeg har sabbatår, og derved har et overskud, som jeg gerne vil bruge på at gøre noget, der gavner. For mig betyder det noget, at give ud af den tid, overskud og viden, jeg har.
Den måde jeg vil tilgå undervisningen på, er ved at skabe en tillid mellem eleven og mig selv. Jeg ved, hvor vigtigt det er, fordi jeg selv i løbet af min skolegang har haft en stor usikkerhed og mistro til mig selv. Jeg håber at være med til, at kunne sparke noget selvsikkerhed og motivation i min elev.
Med erfaring fra tidligere jobs har jeg lært at bære et større ansvar, og derfor hviler jeg også i den rolle, jeg har fået som tutor. Om det er en god snak om fodbold (jeg har spillet fordbold på højt plan i mange år), sport generelt eller andre interesser, der skal til for at skabe en fundament for tillid og dermed selvsikkerhed, så gør jeg det, der skal til.