Da jeg selv gik i folkeskole og i gymnasiet var jeg meget skoletræt. Dette gjorde at jeg havde svært ved at koncentrere mig i timerne, og jeg havde derfor problemer med at følge med de andre i min klasse.
Jeg har så senere fået vækket min interesse for en række forskellige fag, og jeg har samtidig fundet en glæde i at lære fra mig. Personligt kan jeg også mærke en iver for at finde den rigtige formulering, der kan hjælpe en elev til at knække et emne, som de har haft problemer med tidligere. Og måske endda give dem en lyst til selv at undersøge emnet dybere.
Jeg har tidligere gået på Danmarks Tekniske Universitet, hvor jeg studerede Elektroteknologi. Her blev min viden indenfor matematik og fysik udvidet, og jeg fik en mere dybdegående forståelse for mange af de regler, jeg tidligere ikke kunne finde mening i.
Jeg ser meget frem til at møde dig!