Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Magnus og jeg er for nylig startet på uddannelsen Fransk sprog og kultur på Københavns Universitet. Jeg er en nysgerrig og engageret person med stor interesse for sprog, kultur og undervisning, og jeg håber senere at blive gymnasielærer i fransk og engelsk. Derfor ser jeg jobbet som lektiehjælper hos GoTutor som en god mulighed for at få erfaring med undervisning og formidling.
Som underviser/formidler er jeg tålmodig og lægger vægt på at møde eleven dér hvor de er. Jeg vil gerne gøre stoffet mere overskueligt for den enkelte elev og skabe et rum, hvor det er trygt at stille spørgsmål og lave fejl. Samtidig vil jeg gerne hjælpe eleven med at få større selvtillid i sine egne evner - noget jeg selv satte stor pris på gennem min egen skolegang.