Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en engageret og ansvarsfuld pige, der til daglig er i gang med en STX-uddannelse på Mulernes Legatskole. Jeg har altid mange idéer og elsker at bruge dem kreativt i min hverdag og i mit arbejde som tutor. Jeg brænder for at gøre en forskel og for at hjælpe elever med at nå deres mål gennem faglig støtte og motivation. Jeg elsker at lære nye ting og trives med udfordringer. Udover at være tutor arbejder jeg i SuperBrugsen, hvor jeg nyder at hjælpe kunder og skabe en god stemning. Jeg har også været spejderleder, hvilket har givet mig erfaring med ansvar og samarbejde. Jeg er en flittig elev og brænder især for fagene engelsk, dansk og matematik. Jeg er meget udadvendt og elsker et godt grin.
I mit arbejde som tutor tager jeg udgangspunkt i elevens niveau og interesser. Jeg gør meget ud af at skabe et trygt og positivt rum, hvor eleven føler sig set og hørt. Jeg bruger små opgaver, kreative øvelser og humor for at gøre læringen sjovere og mere overskuelig. Jeg tror på, at succesoplevelser skaber motivation, og at alle kan udvikle sig med den rette støtte.
Jeg har valgt at blive tutor hos GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe børn og unge med at få det bedste ud af deres skolegang. At være tutor gør mig glad, fordi jeg får mulighed for at se deres udvikling og vise dem, at de godt kan.
Jeg glæder mig til at møde dig!