Hej, mit navn er Alberte 😊
Jeg har tidligere arbejdet som både lærervikar og pædagogmedhjælper i en SFO i halvandet år, og det gav mig en stor interesse for undervisning og arbejdet med børn og unge. Derfor begyndte jeg på læreruddannelsen, hvor jeg blandt andet lærte meget om relationskompetence, undervisning og pædagogik – både teoretisk og gennem praktikforløb.
Senere valgte jeg at skifte retning og læse Nordisk sprog og litteratur med tilvalg i psykologi, da jeg ønskede nye faglige udfordringer. Jeg afslutter min bachelor i juni 2026, og mine studier har givet mig en stærk faglig forståelse for både dansk, læring og psykologiske mekanismer.
Som person er jeg meget social, imødekommende og engageret, og jeg elsker at arbejde med mennesker. Jeg lægger stor vægt på at skabe en tryg og motiverende relation til den enkelte elev, så undervisningen bliver både lærerig og rar at være en del af. Jeg ved, at alle lærer forskelligt, og derfor forsøger jeg altid at tilpasse min undervisning til den enkelte elevs behov og niveau.
Jeg glæder mig til at hjælpe elever med at udvikle sig fagligt og få mere selvtillid i deres skolearbejde 😊