Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Magnus, og jeg er tutor i matematik fra 0. klasse til A-niveau i gymnasiet. Jeg har en stor interesse for faget og ønsker at dele min viden og hjælpe andre med at opnå en dybere forståelse af matematik.
Jeg blev STX student fra Gladsaxe Gymnasium med linjen Matematik A og Samfundsfag A i juni 2023. Jeg har altid været passioneret omkring matematik og har gennem min tid på gymnasiet haft et særligt fokus på faget. Jeg blev fascineret af matematik, fordi det er et fag, hvor der ofte findes entydige løsninger, og jeg har oplevet stor glæde ved at forstå og arbejde med disse løsninger.
Udover mit faglige engagement har jeg også haft stor fornøjelse af at spille fodbold gennem årene sammen med mine kammerater. Desværre har en knæskade tvunget mig til at sætte sporten på pause.
Som person er jeg både engageret og positiv, og jeg stræber efter at være pædagogisk i min tilgang til undervisning. Jeg lægger stor vægt på, at alle kan følge med i mine forklaringer og forstå de pointer, jeg fremfører. Jeg er disciplineret og ansvarsfuld, og jeg overholder altid mine aftaler og forpligtelser. Denne disciplin har jeg blandt andet styrket i min tid under Den Kongelige Livgarde sidste år.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg virkelig brænder for at formidle min viden og hjælpe andre med at få et bedre forhold til matematik. Jeg ønsker at gøre en forskel ved at støtte elever i deres læring og måske endda vække en glæde for faget.
Jeg ser frem til muligheden for at arbejde sammen og hjælpe med at styrke jeres forståelse af matematik.