Hej! Mit navn er Joseph.
Til daglig læser jeg økonomi på Københavns Universitet på mit 3. år.
Jeg er en meget smilende og udadvendt person, som elsker at hjælpe andre mennesker med diverse faglige problemstillinger. Jeg har erfaring med undervisning, da jeg i mit sabbatår arbejdede som folkeskolevikar, og derudover har jeg været hjælpetræner i golf for unge mellem 6-15 år i 3 år. Disse jobs har givet mig en masse faglige kompetencer både indenfor strukturering af undervisning, differentieret undervisning og motivation.
Grunden til jeg godt kunne tænke mig at blive underviser er, fordi jeg brænder for at lære fra mig og hjælpe andre mennesker til at blive bedre til det, de føler, der er svært. Det er fedt at kunne være med at motivere samt bidrage til et bedre resultat/succesoplevelse!
Jeg ser frem til måske at være din potentielle underviser!