Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Freja og blev student fra Zahles Gymnasium i sommeren 2026, hvor jeg har haft samfundsfag og matematik som studieretning.
Som person er jeg smilende, tålmodig og ansvarsfuld, og jeg bruger meget af min fritid på at læse bøger og lytte til en masse 90'er musik.
Jeg har altid været glad for at gå i skole og lære nye ting, og jeg håber at kunne give denne faglige glæde og motivation videre til andre. Som tutor lægger jeg vægt på at skabe et positivt og trygt læringsmiljø, hvor der er plads til at stille spørgsmål og begå fejl. Jeg håber at kunne hjælpe elever med at blive dygtigere, få mere selvtillid og opdage, at skolearbejde også kan være spændende og motiverende.
Jeg ser frem til at møde dig / jer!