Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Oliver og til daglig arbejder jeg som pædagogmedhjælper i en børnehave, mens jeg i weekenden arbejder som bartender. Jeg har en STX-uddannelse fra Tornbjerg Gymnasium, hvor min studieretning var Engelsk A, Spansk A og Latin C. I min fritid nyder jeg at spille musik, primært klaver, saxofon og guitar, og udover det kan jeg godt lide at game og køre motorcykel.
Som person er jeg imødekommende, smilende og positiv. Jeg går selv med tanken om at uddanne mig til lærer, og derfor ønsker jeg at få erfaring allerede nu.
I min undervisning vil jeg fokusere på, at du som elev har noget at skulle have sagt i forhold til, hvordan undervisningen skal foregå. Jeg synes at undervisningen er mest effektiv og sjov, hvis vi sammen sætter retningen for undervisningen.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!