Jeg hedder Julie, velkommen til min underviserprofil!
Jeg læser til folkeskolelærer på UCN i Aalborg, og derigennem specialiserer jeg mig i fagene: Matematik, samfundsfag og madkundskab.
Jeg har tidligere arbejdet som vikar på en folkeskole og i en børnehave. Jeg har siden jeg gik i 9. klasse været instruktør på et rytmehold i min hjemby - og jeg har derfor brugt rigtig meget af mit liv på at undervise unge i både gymnastik, men også i folkeskolen.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor fordi jeg brænder for at hjælpe børn og unge, både med at blive bedre til de fag de har vanskeligeheder ved, men også med at få glæde ved at gå i skole. Det er svært at være den bedste til alle fag i skolen, men med en hjælpende hånd, kan man komme rigtig langt - og den hånd vil jeg gerne række ud!
Jeg elsker at hygge med tingene og grine, lektier skal ikke kun være hårdt arbejde og slid - så er der ikke mange unge der har lyst til at lave dem. Så med min hjælp, håber jeg at eleven vil opleve hyggelige stunder og blive klogere på lige præcis det de har brug for!