Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Christian, og jeg studerer Østeuropastudier på 2. semester på Københavns Universitet. Jeg har altid haft en stor interesse for læring og formidling, hvilket har gjort, at jeg ofte hjælper mine venner med lektier og afleveringer. Jeg tror på, at forståelse skabes gennem gentagelse og dialog, frem for blot at skynde sig igennem stoffet. For mig er det relationelle arbejde lige så vigtigt som det faglige – læring fungerer bedst, når man også forstår personen bag.
Jeg har bred erfaring med at arbejde med unge, også som frivillig. Jeg har blandt andet hjulpet udsatte unge med at udtrykke sig på en konstruktiv måde og været involveret i forskellige aktiviteter for folkeskoleelever – fra kreative værksteder til sociale arrangementer som MGP-aftener. Derudover har jeg arbejdet som tryghedsvagt til 9. klassernes sidste skoledag i Søndermarken.
Jeg har en studentereksamen fra Det Frie Gymnasium med samfundsfag, matematik og spansk på A-niveau. Min egen oplevelse med dygtige tutorer har vist mig, hvor stor en forskel en god støtte kan gøre – både i forhold til motivation og faglig ro.
Som person er jeg udadvendt og nysgerrig på mennesker. Jeg elsker at møde folk med stærke interesser, uanset emnet, fordi jeg finder glæde i at lære nyt og mærke andres entusiasme. Mine egne store interesser er politik, historie, en god kop kaffe på et hyggeligt sted og selvfølgelig tid med vennerne.
Jeg ser frem til at hjælpe og motivere dig til at nå dine mål!