Hej og velkommen til min underviserprofil - mit navn er Victoria!
Jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse på Birkerød gymnasium. Jeg elsker at arbejde med mennesker og det giver mig energi at være social. Jeg har gode erfaringer med bl.a. børnepasning, og jeg går efter at skabe en god relation og et godt læringsmiljø.
Jeg er en optimistisk og tålmodig person, og jeg kan rigtig godt lide at lære fra mig på sjove og nye måder. Jeg ved at det for nogle kan være svært at finde interessen i bestemte fag, og jeg vil derfor gøre mit bedste for at gøre forløbet sjovt, nemt og overskueligt.
Gennem hele min skoletid har jeg hjulpet klassekammerater når de havde brug for det, og jeg ønsker nu at bruge denne evne til at være lektiehjælper hos GoTutor. Jeg glæder mig meget til at møde dig!