Hey, jeg hedder Renesh. Jeg er 20 år og har lige afsluttet min STX hos Viborg Katedralskole. Jeg besidder en skøn og optimistisk energi og forsøger altid at sprede den. Jeg elsker at tilbringe tid med mine venner, og jeg nyder at spille klaver og guitar samt lytte til musik. I øjeblikket arbejder jeg som pædagogmedhjælper hos Børnehuset Rørsangervej.
Jeg har altid nydt at lære, og gennem min skolegang har jeg opdaget min lidenskab for at undervise/hjælpe. Jeg har adskillige gange hjulpet venner og familie med lektier/fag, hvor mine forklarings- og undervisningsevner er blevet anprist. Jeg er enormt engageret, når jeg underviser, og giver derfor aldrig op på nogen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle lærer bedst på forskellige måder, og bestræber mig derfor altid på at skræddersy min undervisningsmetode, så den passer bedst muligt til den enkelte elev. Jeg brænder meget for de fag, som jeg underviser i, og vil derfor naturligvis gerne smitte mine elever med den samme kærlighed til fagene.
Jeg har tidligere haft job hos Sunset Boulevard, hvor jeg fik en masse erfaring med at arbejde med mennesker. Derudover har jeg haft æren af at blive udnævnt som en af ambassadørerne for Viborg Katedralskole, hvilket indebærer, at jeg har været ude på forskellige folkeskoler og introduceret de små folkeskoleelever for Viborg Katedralskole. Samtidigt har jeg også alene haft ansvaret for de unge brobyggere, der kommer på besøg hos Viborg Katedralskole. Jeg har derigennem fået meget erfaring i at underholde, forstå og kommunikere med mennesker, store som små. Generelt oplever jeg, at det har gjort mig meget relationskompetent.