Hejsa!
Mit navn er Selma, og jeg bor i Aalborg. Jeg er i øjeblikket i mit første sabbatår efter at have færdiggjort STX på Hasseris Gymnasium med samfundsfag A og engelsk A som studieretning. Som person vil jeg beskrive mig selv som positiv, empatisk og engageret.
Jeg har haft tre fantastiske år på gymnasiet, hvor jeg både socialt og fagligt har udviklet mig meget og hver dag har været glad for at komme op på skolen. Jeg ønsker, at alle får samme oplevelse af at gå i skole. Dog ved jeg også, at lektier, skolearbejde og læring til tider kan føles udfordrende og uoverskuelige, og derfor har jeg valgt at blive tutor og stå til rådighed for dem, der kan bruge min hjælp.
Jeg tror på, at støtte og motivation er nøgleord til god læring. Jeg har på egen hånd oplevet, hvor meget man fagligt kan blive løftet af at have en person, der bekræfter én i, at man sagtens kan opnå sine mål og overkomme sine forhindringer. Derudover går jeg op i at skabe et trygt og komfortabelt læringsmiljø fyldt med positivitet, kommunikation og smil.
Jeg ser frem til at høre fra dig :)