Hej, jeg hedder Josefine og læser psykologi på Aarhus Universitet på fjerde semester. I min fritid kan jeg godt lide at synge, hygge med mine venner og styrketræne med min kæreste.
Jeg er motiveret for at lære fra mig, da jeg nyder at forklare ting på nye måder. Derudover finder jeg det vigtigt at skabe et positivt læringsmiljø, hvor der er plads til både spørgsmål og fejl, da de kan styrke læringsprocessen. Dog mener jeg, at det vigtigste er relationen mellem tutor og elev, da den danner grundlaget for læringsmiljøet. Jeg har selv oplevet at have mere motivation i de fag, hvor jeg havde en bedre relation til læreren. Derfor vil den gode relation selvfølgelig være i fokus, når jeg underviser.
På gymnasiet havde jeg dansk, historie, engelsk, spansk og samfundsfag på A-niveau. Her ligger mine styrker især i dansk, da jeg gennem hele min skolegang har været passioneret for både grammatik og skrivning.