Velkommen til min profil!
Jeg er en glad, smilende og imødekommende person, som elsker nye udfordringer og godt kan lide at tage ansvar. Jeg er nysgerrig og engageret, og jeg synes især, det er motiverende at hjælpe andre og se dem udvikle sig. I min fritid holder jeg meget af at lave mad, være sammen med mine venner og familie og være aktiv.
Jeg har altid godt kunnet lide at lære fra mig og hjælpe andre. I løbet af min gymnasietid har jeg ofte været den, mine klassekammerater gik til, hvis de havde spørgsmål eller havde brug for hjælp til noget fagligt. Det har jeg fundet utrolig lærerigt, fordi jeg har oplevet, hvor forskelligt mennesker lærer, og hvor vigtigt det er at kunne forklare det samme på flere forskellige måder.
Min interesse for undervisning startede faktisk allerede på efterskole, hvor jeg i skoleåret 22/23 gik på skilinje. Her blev jeg uddannet skiinstruktør, og siden har jeg videreuddannet mig inden for skiløb og fået erfaring med at undervise på ski. Gennem undervisningen har jeg især lært, hvor vigtigt det er at være tålmodig, skabe tryghed og tilpasse sin undervisning til den person, man står overfor. Jeg synes, det er utrolig fedt at opleve, når noget, der i starten virker svært, pludselig lykkes for den, man underviser.
Jeg har også selv haft en tutor, og derfor ved jeg fra egen erfaring, hvor stor en forskel det kan gøre at få tingene forklaret én gang til og have mulighed for at stille alle de spørgsmål, man måske ikke nåede at stille i undervisningen. Det har også været en stor hjælp for mig at kunne sidde med stoffet efter skole, hvor der var mere tid og ro til at forstå det ordentligt. Det er en af grundene til, at jeg selv har fået lyst til at blive lektiehjælper.
Som tutor lægger jeg stor vægt på at skabe en tryg og positiv stemning, hvor eleven føler, at der er plads til at stille spørgsmål og lave fejl. Jeg forsøger altid at møde eleven, hvor de er, og tilpasse min måde at forklare på til den enkelte. Samtidig synes jeg, det er vigtigt at udfordre eleven, så de ikke kun lærer stoffet, men også får større selvtillid og tro på egne evner. For mig handler god lektiehjælp derfor ikke bare om at finde det rigtige svar, men om at hjælpe eleven med selv at forstå det.
Jeg er blevet lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg selv ved, hvor stor en forskel det kan gøre at have en person, der har tid til at forklare tingene én ekstra gang og tror på, at man nok skal få det til at give mening. Det er den oplevelse, jeg gerne selv vil give videre. Jeg synes, der er noget helt særligt ved det øjeblik, hvor man kan se på en elev, at noget endelig er faldet på plads, og at det, der før virkede svært, pludselig ikke føles helt så svært længere.