Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Victor og til dagligt læser jeg på Aarhus Universitet, hvor jeg til september starter på kandidaten af Nordisk sprog og litteratur (Dansk). Jeg er en ung fyr med mange interesser ud over mit studie. Jeg holder meget af at være ude i naturen, i alt slags vejr. Dertil elsker jeg god litteratur og film, men også musik, hvor jeg spiller guitar sammen med nogen af dem jeg læser sammen med. Derfor er danskfaget også dér, hvor mine største kompetencer ligger. Men jeg er også meget fagligt stærk i fag som samfundsfag og historie, da de sammen med dansk var mine yndlingsfag i gymnasiet.
Jeg har valgt at blive underviser af mange grunde - én af dem er at jeg gerne vil lære børn/unge alt det fede ved danskfaget, som er min helt store interesse. Derudover har jeg en stor drøm om at blive gymnasielærer en dag, hvor jeg her kan få en masse gode erfaringer.
Min egen folkeskoletid har både været god, men også med mange dårlige oplevelser, grundet at jeg var ordblind, og aldrig fik den rette hjælp. Men da jeg kom på HF, gik jeg i en særlig klasse for ordblinde, hvor jeg hævede mit faglige niveau. Her mødte jeg nogle lærere, som forstod de udfordringer jeg havde. Det gjorde jeg fik blod på tanden til starte på universitetet, hvilket jeg har elsket lige siden.
I min tilgang som underviser er det meget vigtigt for mig at skabe et godt rum, hvor der både kan være plads til det seriøse, men også til at man gerne må gøre lidt grin med det vi sidder med. Dertil har en vigtig måde at lærer ting på at være meget visuel, hvilket jeg også vil benytte.
Jeg ser meget frem til at høre for jer og glæder mig til at møde min næste elev!
Mvh. Victor