Velkommen til min underviserprofil Jeg hedder Lone og bor i Haslev med min store pige på 19 år. Jeg er uddannet biolog og har haft mit eget firma på Færøerne. Jeg har nu mit eget firma i Danmark. Jeg arbejder med fugt-, skimmelsvamp- og indeklima, samt tager prøver for miljøskadelige stoffer i bygningerne. Jeg holder af at læse, tegne, male og gå ture. Jeg er et empatisk og rart menneske, som godt kan lide at lære fra mig. Jeg går op i bakterier, ernæring, sundhed, træning og naturvidenskab. Man kan altid spørge mig om et hvilket som helst spørgsmål og jeg kan lide at favne og at fremme vækst og læring.
Jeg er en god og inspirerende underviser, som underviser via billeder og faglig viden. Jeg underviser så eleven forstår stoffet til sidst, og jeg er god til at rose og give en gulerod, så eleven bliver motiveret til at vide mere. Hvis eleven for eksempel godt kan lide heste, så kan det være at jeg inddrager det i undervisningen. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi holder os til pensum.
Jeg har gået 21 år i skole i alt og ved, hvad en god underviser er. Jeg har undervist de miljøteknologistuderende på Copenhagen Business School og har holdt adskillige foredrag om skimmelsvamp og indeklima. Af fag på biologistudiet havde jeg bl.a. entomologi, arktisk biologi, adfærdsbiologi, svampelære og læren om menneskets udviklingshistorie. Jeg har gået på grafisk skole og har læst geologi i et år.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg synes at det giver værdi og mening at bidrage til samfundet, ved at tage unge mennesker i hånden og give dem et godt fundament til livets videre gang. Jeg elsker at have med unge mennesker at gøre og har boet i plejefamilie, hvor jeg selv blev hjulpet rigtigt godt, det vil jeg gerne give videre til andre.