Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Portia, og jeg studerer til markedsføringsøkonom. Jeg er en tålmodig, positiv og engageret person, der brænder for at hjælpe børn og unge med at få mere selvtillid i deres fag. For mig er det vigtigt, at undervisningen tilpasses den enkelte elevs behov, så læring både bliver trygt, sjovt og meningsfuldt.
Jeg har erfaring med at hjælpe både familiemedlemmer og børn med lektier. Blandt andet har jeg støttet en lille pige, der flyttede til Danmark, i både dansk og matematik. Derudover babysitter jeg ofte mine yngre familiemedlemmer og hjælper dem med skolearbejde. Jeg har lært, hvor vigtigt det er at møde eleverne i øjenhøjde og forklare tingene på en måde, de kan forstå.
I min undervisning er jeg kreativ og varierer opgaverne, så det bliver spændende at lære. Jeg kan godt lide at finde på små spil, som fx vendespil i dansk, og jeg sørger altid for at holde passende pauser, så eleven kan bevare motivationen.
Når jeg ikke underviser, bruger jeg meget tid på at træne, være sammen med venner og familie og arbejde i butik på deltid.
Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig godt på vej i din læring!