Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Simon og bor i Egå. Jeg er en energisk og smilende fyr!
Jeg går til fodbold to gange om ugen og studerer en STC-uddannelse, hvor jeg har linjen matematik og samfundsfag. Tidligere har jeg også været fodboldtræner for U9 i HEI, som jeg har været rigtig glad for, og det har jeg lært en masse af.
Jeg har været på Hammerum Efterskole, hvor jeg har fået en masse gode venner, som jeg stadig holder kontakten med. Nu er jeg stoppet på efterskole, og jeg har derfor fået en masse tid, som jeg gerne vil bruge på noget meningsfuldt. Derfor kunne jeg godt tænke mig at blive mentor for jeres barn.
Jeg klarer mig godt i skolen, hvor jeg plejer at hjælpe dem omkring mig, som har svært ved opgaven. Jeg vil også gerne have, at folk forstår det grundlæggende, før man bygger videre på fagligheden. Jeg giver god forståelse og er tålmodig, når noget er svært for andre. Jeg prøver altid at gøre det bedste for folk, hvilket jeg håber, jeg kan gøre som mentor for jeres barn.
Jeg glæder mig til at møde dig!