Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Fiona og jeg læser sociologi på Københavns Universitet. I min fritid elsker jeg at læse bøger, skrive historier og tage på små eventyr med mine veninder. Jeg er nysgerrig af natur og holder især af at lære nye mennesker at kende og blive klogere på, hvordan vi tænker og forstår verden.
Som tutor vil jeg møde eleven med varme, tålmodighed og oprigtig interesse for, hvordan netop de lærer bedst. Jeg tror på, at man lærer mest, når man føler sig tryg nok til at stille spørgsmål, begå fejl og prøve sig frem. Derfor vil jeg gøre mit bedste for at skabe en positiv undervisning, hvor der er plads til både frustrationer, aha-oplevelser og små sejre.
Jeg glæder mig til at lære jer at kende!