Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung fyr, der netop er blevet student fra STX. Jeg går meget op i sport og sundhed, men også i samfundet omkring mig. Jeg elsker at lære nye ting og har ofte fået at vide, at jeg er god til at lære fra mig på en rolig og forståelig måde.
Gennem gymnasiet har jeg haft mange naturfaglige fag, men jeg har også været engageret i både de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. Mit absolutte yndlingsfag har dog været biologi, som jeg havde på A-niveau, og som jeg stadig brænder for.
I mit sabbatår arbejder jeg primært som tjener, men jeg er allerede begyndt at savne gymnasielivet og den faglige udfordring, der fulgte med. Det er netop en af de største grunde til, at jeg har valgt at blive tutor. Jeg vil gerne holde fast i det faglige og samtidig hjælpe andre med at få glæde af læring.
Udover mit arbejde spiller jeg en del tennis, og jeg underviser også et U12-hold i sporten. Det giver mig stor glæde at se børnene udvikle sig, lære nyt og samtidig have det sjovt. At undervise og motivere andre er noget, jeg virkelig brænder for - både på tennisbanen og i det faglige.
Jeg ser frem til at møde min kommende elev!