Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Ida. Jeg har en bachelor i matematik og elsker at nørde med tal. Mit fokus har været topologi, som er en gren indenfor matematik. Jeg har haft fransk på A niveau og elsker det franske sprog. Jeg tager pt. et kursus i fransk og underviser mig selv gennem opgaver og bøger. Derudover har jeg både studeret og arbejdet i udlandet, og føler mig derfor godt klædt på til at undervise i engelsk også. Jeg elsker at lære fra mig og stræber altid efter at skabe et rum, der er behageligt for alle omkring mig.
Jeg har tidligere været tutor i matematik med udskolingselever i folkeskolen og elever i gymnasiet og været meget glad for det.