Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Sofie, og jeg er en meget smilende, venlig og pligtopfyldende person, der er klar på spændende udfordringer. Jeg elsker at danse og har gjort det i mange år. Derudover bruger jeg meget af min fritid på at læse eller lytte til musik.
Jeg lærer hurtigt og yder altid mit bedste, både i skolen og i min fritid. Jeg kan godt lide at lære nye ting og møde nye mennesker. Jeg er tålmodig og rolig, og jeg vil også lægge vægt på disse egenskaber i forbindelse med mine undervisningsforløb. Derudover vil jeg fokusere på, hvilke metoder der motiverer og hjælper den enkelte elev, f.eks. gennem forskellige aktiviteter.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, da jeg nyder at lære fra mig. Som nævnt er jeg tålmodig, og jeg mener derfor, at jeg vil passe godt til jobbet. Jeg hjælper tit min lillebror i 9. klasse med skolearbejdet og har derfor erfaring med det.