Jeg hedder Frederik, velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en rolig, åben person, der elsker at lære nye ting, samt at lære de ting videre til andre.
Jeg har igennem hele min skoletid været ham, de andre fra klassen gik til, hvis de manglede hjælp med en aflevering, eller ikke forstod en opgave. Jeg modtog også et kursus i følge med folkeskolen hvor jeg blev "uddannet" konflikt-mægler, altså en person som børn i de mindre klasser kunne komme til i frikvartererne, hvis de kom op og skændes med et andet barn. Jeg har derfor stor erfaring med at lære ting videre på en god og forstående måde, og mener selv jeg er ret god til det, især på folkeskoleniveau hvor jeg bestod 9. klasse med et gennemsnit på 11.
Efter folkeskolen tog jeg et år på efterskole, her gik jeg på Eisbjerghus Internationale Efterskole, som udover at udveksle med forskellige skoler i udlandet også har et højt fagligt niveau. Udover mine udvekslinger tog jeg flere ekstra fag i følge med mit efterskoleår, bl.a. Fysik/Kemi, Goethe Tysk og Cambridge Engelsk og her bestod jeg også med et gennemsnit på 11, samt at jeg fik beviser til mine Cambridge og Goethe eksamener. Efter efterskolen tog jeg på gymnasium, hvor jeg går i en matematisk studieretning med samfundsfag og matematik på A niveau.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor da jeg elsker at lære fra mig, og ønsker at andre også skal føle den glæde jeg får når jeg lærer noget nyt. Mit yndlingsfag er nok matematik som jeg altid har elsket og derfor stræbet efter at lære nye ting, men i de ældre klassetrin er jeg også blevet mere og mere glad for sprogfagene.