Hej!
Mit navn er André. Jeg er ansat som lærer på Rosendalskolen i Hobro på 19. år og har været lærer i 24 år. Jeg underviser primært i natur/teknologi, matematik, idræt og svømning. Jeg har personligt en særlig passion for idræt, spring, parkour, styrketræning og friluftsliv.
Jeg har i mange år haft særligt fokus på relationsarbejde og inklusion i og uden for undervisningen. Jeg brænder meget for dette område, da det i min optik danner grundlag for al trivsel og læring hos børn og unge.
Som SPB-medarbejder har jeg, i vores specialtilbud, haft et tæt samarbejde med kolleger om elever med udfordringer og behov for special pædagogisk bistand. Et arbejde der er spændende og yderst meningsgivende.
Som lærer betragter jeg mig selv som værende meget rolig, tydelig og nærværende. Struktur og genkendelighed har jeg altid prioriteret højt i mit arbejde.
At jeg arbejder for GoTutor, er et udtryk for, at det for mig er en tilfredsstillelse at se den progression, fremgang og læring elever opnår via af 1:1 undervisning.
Jeg er meget udadvendt og socialt anlagt, og er af den overbevisning, at man kommer langt med latter og en positiv indstilling.