Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Safi og jeg er en rolig, nysgerrig og tålmodig person, som trives med at hjælpe andre med at forstå noget, der først kan virke svært. Med min bachelorbaggrund i datalogi, politik og forvaltning er jeg vant til at arbejde struktureret og sætte mig ind i komplekse emner. Jeg hjælper desuden ofte min lillesøster, som har ADHD, med lektier og med at gøre især matematik og systemer mere konkrete og overskuelige.
Som lektiehjælper vil jeg møde eleven i øjenhøjde og tilpasse undervisningen til den enkelte.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil bruge min faglighed til at gøre læring mere overskuelig og skabe større faglig selvtillid hos den enkelte elev.