Hejsa og velkommen til min profil! Mit navn er Vicki. Jeg er en meget smilende og positiv person. Som tutor er jeg engageret og ønsker den bedst mulige udvikling for min elev. For mig er det vigtigt at skabe et miljø som er trygt, hvor der er plads til at man både kan have dage hvor det hele kører men også dage hvor det er lidt hårdere. I selve undervisningen er det vigtigste ikke altid at man svarer rigtigt på spørgsmålet, men derimod at man forstår hvad man skal gøre.
Det som jeg kan tilbyde hjælp i er matematik 0-10 klasse, engelsk 0-4 klasse og dansk 0-4 klasse. Jeg tilpasser undervisningen både efter den enkelte elevs niveau samt deres behov, for at eleven får mest muligt ud af timerne.
Jeg håber at kunne give glæden og lysten til at lære noget nyt videre til mine elever.