Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Emma og jeg er i gang med mine sabbatår, hvor jeg har arbejdet bredt inden for pædagogikkens verden. Til daglig arbejder jeg som lærervikar på en skole på Frederiksberg, hvor jeg underviser i alle fag fra 0.–9. klasse. Derudover underviser jeg både i stamklasser og i klasser med elever med særlige behov.
Gennem mit arbejde har jeg lært at bruge mine erfaringer til at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov og tempo. Som underviser lægger jeg stor vægt på at møde eleverne dér, hvor de er, både fagligt og personligt. Jeg er en rolig og tålmodig person, og jeg elsker at fordybe mig i undervisningen.
Det vigtigste for mig er at skabe positive og trygge læringsoplevelser. Jeg ser GoTutor som en mulighed for at kombinere mine erfaringer og personlige kompetencer med et meningsfuldt arbejde, hvor jeg kan gøre en forskel for eleverne. Jeg dimitterede fra Niels Brock IBB, hvor jeg studerede på engelsk og havde fem A-fag. Derudover har jeg en Cambridge B2 First kursus.
Udover mit arbejde er jeg en meget aktiv person, som elsker at bruge min fritid på motion og oplevelser. Jeg har tre brødre, så jeg er vant til masser af liv og energi omkring mig. Derudover bruger jeg musik og bagning som mit kreative frirum.