Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Zara, og jeg er en ambitiøs og engageret 2. års studerende på læreruddannelsen i Aarhus, hvor jeg har dansk (0.-6. klasse) som hovedfag og dansk som andetsprog som sidefag. Derudover har jeg en stærk interesse for specialpædagogik og glæder mig til at starte på faget næste år, da jeg brænder for at lære mere om, hvordan man bedst møder og inkluderer elever med særlige behov.
Jeg brænder for at gøre en forskel i børns liv gennem undervisning, der er motiverende, inkluderende og tilpasset den enkelte elev. For mig handler det om at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor eleverne føler sig set, hørt og udfordret - og hvor de får lyst til at lære mere.
Som frivillig hos "2 timer om ugen" har jeg arbejdet med flersprogede børn i alderen 3-8 år, hvor jeg har erfaret, hvordan man kan facilitere sproglige aktiviteter på en legende og meningsfuld måde. Vi har f.eks. brugt rim, remser, musik og ordjagt til at styrke sproglig bevidsthed og skabe glæde ved at lære. Derudover har jeg været frivillig i Red Barnet Ungdoms lektiecafé, hvor jeg hjalp børn og unge med lektier. Disse erfaringer har lært mig, hvor vigtigt det er at møde eleverne, hvor de er, og skabe succesoplevelser, der styrker deres selvtillid og lærelyst.
Gennem min uddannelse og praktik har jeg lært at planlægge, tilrettelægge og udføre undervisning, der vækker elevernes nysgerrighed. Jeg tror på, at alle børn kan lære, når de får den rette støtte og opmuntring. Allerede nu arbejder jeg med at tilpasse undervisningen, så den passer til den enkelte elevs udgangspunkt - om det handler om at bruge visuelle hjælpemidler, tydelige læringsmål eller kreative metoder for at skabe fremgang og motivation.
Mit sidefag i dansk som andetsprog giver mig indsigt i, hvordan man bedst støtter børn og elever, der lærer dansk som andetsprog. Her fokuserer jeg på at skabe meningsfulde sproglige møder, hvor eleverne - uanset om de er nyankomne eller har dansk som deres andetsprog - føler sig trygge ved at udtrykke sig. Jeg bruger f.eks. billedstøtte, historiefortælling, dialogbaserede aktiviteter og samarbejde med forældre for at styrke deres sproglige udvikling og selvtillid.
Mit mål er at hjælpe dit barn med at udvikle sig fagligt og personligt, så de får mod på at udforske og lære.
Jeg glæder mig til at møde jer og være en del af jeres læringsrejse!