Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Maya og jeg er i gang med en HHX-uddannelse på det internationale gymnasium, hvor jeg har en særlig interesse for sprog og global handel. Da jeg har boet i udlandet det meste af mit liv, har jeg opnået stærke sprogfærdigheder.
Som person er jeg tålmodig og engageret, og jeg elsker at hjælpe andre. Jeg tilpasser altid min undervisning til den enkelte elevs behov, da jeg ved, at vi alle lærer på forskellige måder. Min erfaring inkluderer tidligere undervisning i engelsk samt arbejde som piccoline i en virksomhed, hvor jeg bl.a. oversatte e-mails og dokumenter.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg elsker at hjælpe andre og se dem udvikle sig. Som gymnasieelev forstår jeg de udfordringer, man kan møde i skolen, og jeg ønsker at vise, hvordan læring både kan være sjovt og motiverende.
Jeg tilbyder hjælp i engelsk, dansk og matematik for folkeskoleelever og ser frem til at gøre en positiv forskel i dit barns læring.
Jeg glæder mig til at møde dig!