Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Anders, og jeg er lige nu i gang med min kandidatuddannelse i mekanik (civilingeniør). Min store kærlighed igennem mit liv har altid være matematik og fysik. I min fritid er jeg (også) en kæmpe nørd og roder lidt rundt med et forskningsprojekt inden for grøn omstilling, som jeg har programmeret over det sidste års tid.
Jeg er en meget udadvendt person, og jeg har altid været rigtig glad for at hjælpe folk fagligt gennem min egen uddannelse. Derudover bliver jeg nemt begejstret på andres vegne. Jeg er god til at omformulere problemer og sætte dem i kontekst, så de bliver lettere at forstå. Efter min mening er det vigtigste i læring at forstå logikken bag en metode – så kommer den konkrete udførelse af sig selv. Derudover er jeg specielt god til matematik værktøjet Maple, da jeg fortsat har brugt det igennem min tid på universitetet.
Som underviser sætter jeg pris på at understøtte det faglige med konkrete eksempler. Derudover er det vigtigt for mig at vise noget visuelt, f.eks. gennem grafer og andre visuelle elementer.
Med venlig hilsen,
Anders