Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en person, der altid har prioriteret skolen meget højt. Jeg er lige nu i gang med en HHX-uddannelse i Frederikssund. I folkeskolen gik jeg ud med topkarakter i matematik og et samlet snit på 9,7. I 10. klasse fik jeg igen topkarakter i matematik, hvor jeg blandt andet var oppe til en mundtligt eksamen, som jeg fik 12 i. Nu på handelskolen har jeg stadig utroligt nemt ved matematik.
Jeg har selv to mindre brødre, som går i henholdsvis 8. og 5. klasse. Dem har jeg hjulpet i blandt andet matematik med stor succes og ved derfor, at jeg er i stand til at fuldføre arbejdet.
Jeg er underviser ved GoTutor, da dét at lære fra mig altid har været naturligt for mig. Jeg har både hjulpet klassekammerater og mine mindre brødre. Jeg skaber god undervisning ved at vise tålmodighed og forståelse overfor min elev, og jeg vil tage dem langsomt igennem processen i, hvordan man løser problemet foran en. Jeg tror, at det er en stor fordel for mig, at det ikke er så mange år siden jeg selv gik i folkeskole, da det betyder, at jeg har lært alle de nye relevante teknikker til hvordan man løser forskellige opgaver.
Jeg glæder mig til at møde dig!