Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en energisk og imødekommende ung fyr med stort overskud og tålmodighed til at lære fra mig. Til dagligt er jeg i gang med en STX-uddannelse på Virum Gymnasie og har studieretningen Musik/Matematik. I min fritid elsker jeg at dyrke sport og særligt klatring, da man får udfordret både krop og hjerne. Jeg har to klatrehold om ugen, som gør, at jeg er vant til at lære fra mig.
I min undervisning skaber jeg sammen med eleven et trygt rum, hvor eleven selv er med til at sætte rammerne for undervisningen. Dermed er der fokus på den individuelles behov. For mig er det vigtigt med fokus på processen og metoden, da det giver eleven dybere forståelse for det pågældende fag. Jeg har altid holdt af at lære fra mig og det glæder mig at gøre en forskel for andre.
Jeg glæder mig til at møde dig!