Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Alexander, og jeg er en hjælpsom, lyttende og lærenem person. I min fritid interesserer jeg mig blandt andet for gaming og brætspil som Warhammer. Jeg tager ansvar for mit arbejde og går op i at gøre mit bedste.
Som lektiehjælper vil jeg støtte eleverne uden blot at give dem svaret. Jeg mener, at man lærer bedst ved selv at arbejde sig frem til løsningen med den rette vejledning. Derfor forklarer jeg tingene på forskellige måder og relaterer dem til noget, eleven allerede kender, så stoffet bliver mere forståeligt og interessant.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe andre med at få en bedre skolegang og undgå at føle sig bagud. Jeg vil bidrage til, at elever får både faglig forståelse og selvtillid.