Mit navn er Gustav. Jeg er en ung mand, som bliver uddannet lærer i fagene: dansk, engelsk og historie, i sommeren 2023. Derudover har jeg 6 års erfaring fra folkeskolen, som lærervikar og deltidsstillinger ved siden af studiet.
I min fritid er jeg fodboldtræner, da jeg har en stor passion for fodbold. Derudover bruger jeg tid med min kæreste, familie og venner, og holder også meget af, at spille computer engang i mellem.
Som underviser er jeg frisk og engageret. Jeg ønsker at skabe en undervisning der fanger og motiverer eleven - dette vil jeg blandt andet gøre ved, at undervise i emner der indgår i elevens livsverden, så vidt det er muligt. Ydermere tror jeg på, at relationen mellem elev og underviser er altafgørende for succes, så jeg vil fra start af investere den nødvendige tid i relationen.
Da jeg elsker at lære fra mig (uanset om det er i klassen eller på fodboldbanen), vil jeg gerne tilbyde mine kompetencer, til folk der har brug for lidt ekstra hjælp :-)
Ps. Jeg har erfaring med folkeskolens afgangseksamen (FP9) i dansk, engelsk og historie.